 |
|
 |
Er der erfaring med at indgå aftale om koordinatoransættelse mellem en institution og en kommune?
|
 |
Indgåelse af aftale med en institution om koordinator, kan være problematisk, da en institution formentlig vil lægge vægt på andre hensyn ved udvælgelse af medarbejder til opgaven end kommunen. Aftale bør indgåes direkte med den, der skal være koordinator.
|
|
|
|
Hvad bør der lægges særlig vægt på i forbindelse med udvælgelse af koordinator?
|
|
Kriteriet om, at der enten skal være eller kan skabes et tillidsforhold til den unge i 3. fase, skal opfyldes.
Desuden bør der tages hensyn til geografi i forhold til, hvor den unge befinder sig i tredje fase.
|
|
|
|
Hvad er hjemmelsgrundlaget for afgørelse om tilbageførsel til og om fortsat anbringelse i sikret eller åbent regi under en ungdomssanktion?
|
|
Hjemmelsgrundlaget for en afgørelse om tilbageførsel til eller fortsat anbringelse på sikret afdeling eller åben døgninstitutionen skal findes i dommen. I de fleste domme vedrørende ungdomssanktionen findes der en formulering om, at den unge skal efterkomme pålæg fra de sociale myndigheder om opholdssted, herunder tilbageførsel til eller fortsat anbringelse på sikret afdeling eller åben døgninstitutionen inden for de længstetider, der er fastsat i straffelovens § 74 a, stk.2, pkt. 2.
Er der i dommen ikke en formulering med ovennævnte indhold er det usikkert om der er hjemmel til at træffe afgørelse om tilbageførsel eller fortsat anbringelse. I disse tilfælde kan de sociale myndigheder evt. kontakte den anklagemyndighed, der havde sagen, der ledte til en ungdomssanktion, med henblik på en fortolkning af dommen.
|
|
|
|
Hvad kan der ske domstolsprøvelse af?
|
|
Der kan ske domstolsprøvelse af tilbageførsel, overførsel og forbliven i sikret eller åben institution.
Der mangler domstolsafgørelser til at kunne danne et billede af, hvad der kan give anledning til tilbageførsel, og hvad der anses som tilstrækkelig grund til tilbageførsel eller afgørelse om forbliven i.
I forarbejder mv. henvises til ny kriminalitet og rømninger. Pejling om andre grunde savnes således.
Evt. klage over, at der ikke er udpeget koordinator, kan sendes til det sociale nævn. Kommunen skal som følge af klagen revurdere sagen.
|
|
|
|
Hvad tæller med ved beregning af sanktionens varighed og længstetider?
|
|
Det omkring varighed og længste tider er en forholdsvis kompliceret sag i forbindelse med Ungdomssanktionen.
Det skyldes, at hvorvidt noget er inkluderet eller ej afhænger af, hvad det er, der beregnes.
I Servicestyrelsen lægger vi os i øvrigt op ad skrivelsen fra Rigsadvokaten (Cirkulære af 12.06.07 om behandling af sager mod unge lovovertrædere).
Hele ungdomssanktionsforløbet har et samlet varighed på to år fra den dag, der afsiges endelig dom.
De to år kan der ikke rokkes ved, med mindre at den unge begår ny kriminalitet og domstolene beslutter, at ungdomssanktionen skal forlænges med 6 mdr. (som alternativ til en anden sanktion).
De to år (og i tilfælde af forlængelse de to år og seks måneder) ligger helt fast. Det betyder, at selvom den unge rømmer, varetægtsfængsles i en ny sag, eller evt. afsoner en dom for et andet forhold, end det vedkommende fik en ungdomssanktion for, og alt dette måske har en varighed på flere måneder, så ændrer det ikke ved, at ungdomssanktionen ophører præcis to år (evt. 2½ år) efter, at den unge er idømt en ungdomssanktion.
Anderledes forholder det sig med beregning af længstetider for institutionsophold.
Dommen vil indeholde tidsangivelser for dels 1. og dels 2. fase, men hovedregelen er, at der i dommen er en bemyndigelse til, at de sociale myndigheder kan træffe afgørelse om tilbageførsel eller forbliven i enten sikret eller åbent regi inden for de længstetider, der er angivet i lovgivningen.
Længstetiderne er for sikret regi 12 mdr. og samlet for sikret og åbent regi 18 mdr. Er der sket forlængelse af sanktionen, sker der ligeledes en forlængelse af længstetiderne på 6 mdr. Når en kommune fx skal beregne, om der kan ske en tilbageførsel af den unge til en sikret afdeling, skal der alene medregnes de perioder, hvor den unge har opholdt sig i sikret regi, som led i afviklingen af ungdomssanktionen. Hvis den unge har været rømmet fra en sikret, eller måske mere almindeligt har siddet varetægtsfængslet i en ny sag, skal disse perioder ikke tælle med, når det skal vurderes, om der stadig er tid til en evt. tilbageførsel.
Et eks.
1. fase: 3 mdr.
Afgørelse om forbliven i sikret 2 mdr.
Tidligere tilbageførsel: 4 mdr.
Varetægtssurrogat ny sag 3 mdr.
I dette tilfælde er der kun 9 mdr., der vedr. ungdomssanktionen, og der er derfor mulighed for at tilbageføre i 3. mdr.
En ung kan således, hvis vedkommende er meget uheldig, være på institution under hele ungdomssanktionsforløbet, da tiden går fra den sidste del, altså fase 3.
|
|
|
|
Hvem har kompetence til hvad, og hvem skal orienteres ved tilbageførsel i 3. fase?
|
|
Det er kommunen (de sociale myndigheder), der træffer afgørelse om tilbageførsel.
Ved tilbageførsel til sikret, skal der ske meddelelse til stedlig kommune og driftsherre for institutionen.
Anklagemyndigheden involveres først ved evt. anmodning om domsstolsprøvelse af afgørelse.
Den unge skal have begrundelse samt vejl. om domsstolsprøvelse.
|
|
|
|
Hvilke muligheder har de sociale myndigheder, hvis den unge er fyldt 18, er i 3. fase, længstetiderne på institutionen er opbrugt og vedkommende ikke ønsker at samarbejde?
|
|
Der er ikke direkte sanktionsmuligheder, da der således ikke er mulighed for tilbageførsel.
Kommunen kan ikke på eget initiativ indstille til ophør af en ungdomssanktion.
Det kan klargøres over for den unge, at der er tale om pålæg (bo i botilbud), som har hjemmel i dommen.
|
|
|
|
Hvilke muligheder har en ung for at afslutte et ungdomssanktionsforløb? En ung står til at få en forlængelse af opholdet på åben institution i fase 2 , hvilket den unge på ingen måde ønsker at indgå i - men giver udtryk for et ønske om at 'afsone' i stedet for. Er der mulighed for dette?
|
|
En ungdomssanktion kan som udgangspunkt ikke ophæves og konverteres til en ubetinget fængselsstraf. En eventuel ophævelse af en ungdomssanktion kan alene ske af en domstol, og det vil alene være i forbindelse med en straffesag for ny kriminalitet. Her kan retten jf. straffelovens § 89a ophæve en ungdomssanktion. I følge bemærkningerne til lovforslaget om ungdomssanktionen bør det ske, hvis den unge idømmes en fængselsdom på ca. 1 år eller mere. Kortere fængselsdomme vil således typisk medføre, at ungdomssanktionen afbrydes og evt. skal fortsætte efter afsoning af fængselsstraffen. Disse kriterier belyser blandt andet intentionen om, at de unge ikke kan blive "smidt ud af sanktionen", og at det er så godt som umuligt at få den omgjort.
I fald der er tale om en forlængelse, der rækker ud over den tid, der er angivet i dommen for 2. fase, men med udgangspunkt i en bemyndigelse i dommen til at træffe afgørelse om, at den unge skal forblive på anbringelsesstedet, er det vigtigt, at informere den unge om, at vedkommende har ret til at få prøvet denne afgørelse af retten. Det er den kommunale myndighed, der skal sende sagen til anklagemyndigheden. Prøvelsen har ikke opsættende virkning
|
|
|
|
Hvilken paragraf anbringes der efter i en ungdomssanktion, hvis den unge er fyldt 18 år, når dommen falder?
|
|
Anbringelser i forbindelse med ungdomssanktionen finder lovmæssig hjemmel i Servicelovens § 52, stk.3, nr. 8.
Dette såvel anbringelsen i 1. fase, som anbringelsen i 2. fase.
Og det omfatter også unge, der er fyldt 18 år.
Baggrunden herfor er, at det har været hensigten, at en ungdomssanktion skal anvendes sammen med reglerne vedr. børn og unge i Serviceloven.
|
|
|
|
Hvordan håndteres uledsaget udgang i 1. fase?
|
|
Der er begrænsninger for, hvad en sikret institution kan tillade i forhold til uledsaget udgang. Kun op til tre timer.
Udgang kan tillades mere end tre timer, men med ledsager og uden overnatning.
Mere omfattende udgang skal tillades af politimesteren.
|
|
|
|
Kan kommunen kan få statsrefusion for ansættelsen af en koordinator
|
|
Det er her relevant at se på DUT-refusionen, og de vejledende takster for koordinatoren. Orienterer om, at kommunerne administrerer koordinatorfunktionen meget forskelligt i forhold til, hvor mange unge koordinatorerne er tilknyttet – og i forhold til, om man varetager begge aspekter af koordinatorrollen (systemfunktioner og støttefunktioner) eller ej.
|
|
|
|
Kan kommunen ophæve en ungdomssanktion?
|
|
Nej det kan de ikke. Det er kun en dommer, der kan træffe afgørelse om noget sådant.
|
|
|
|
Sagsbehandler vil høre om, hvordan reglerne er for ansættelse af koordinatorer – og hvilke rammer der er for det?
|
|
Vi opfordrer på kurserne de kommende koordinatorer til at få lavet meget konkrete kontrakter, der specificerer hvor meget kontakt, de forventes at have til den unge, hvilken afrapportering de skal give sagsbehandlere, transportudgifter etc. og at opgaven derfor bliver at lave en gensidig forventningsafstemning.
|
|
|
|
Vi har aktuelt en ung, der er i fase 2 på opholdsted, - og som via opholdsstedet forespørger om muligheden for at besøge familie i udlandet?
|
|
For en ung i 2. fase er der ingen regler, der hindrer, at de sociale myndigheder kan give tilladelse til, at den unge rejser udenlands. De sociale myndigheder kan i vurderingen af, om der skal gives tilladelse inddrage overvejelser om sandsynligheden for, at den unge tidsmæssigt bliver længere væk fra Danmark end planlagt, og dermed hvorvidt rejsen i så fald kan være uhensigtsmæssig i forhold til et ungdomssanktionsforløb.
|
|
|
|
|
|
