I dette bilag kan der hentes inspiration til planlægning og afvikling af netværksmøder. De emner der berøres er:

• Netværksmøder - hvor mange og hvornår?
• Planlægning af møder i samarbejde med den unge
• Kontakt til forældre l Indkaldelse til netværksmødet
• Dagsorden og afvikling af det 1. møde
• Efterfølgende møder
• Nøgleelementer i mødeledelse

Netværksmøder - hvor mange og hvornår?

Det er forudsat, at der gennemsnitligt afholdes fem netværksmøder under et ungdomssanktionsforløb. For nogle unge, vil der være behov for flere møder, mens der for andre vil være behov for færre. Hvor mange møder, der er behov for, vil dels afhænge af den unge og dennes forudsætninger og motivation samt af hvorledes vedkommendes ungdomssanktion forløber. Kommer den unge hurtigt ind i et godt udviklingsforløb og i gang med uddannelse og arbejde, er tre eller fire møder måske tilstrækkeligt, mens en situation med tilbageførsel eller ændring i anbringelsessted, kan skabe behov for, at der afholdes mere en fem møder i forløbet.

Tidspunkterne for, hvornår netværksmøderne bør afholdes vil afhænge af det enkelte forløb, herunder bl.a. hvor længe den unge skal opholde sig i sikret institution.

I vurderingen af, hvornår det kan være hensigtsmæssigt at afholde møderne bør det indgå, hvornår der er krav om opfølgning på handleplaner og tilsyn med den unge. Kommunal bestyrelsen er forpligtet til at fastsætte standarder for opfølgningen på de konkrete indsatserii, og kan her fastsætte tidsfrister, der er kortere, end dem der er lovkrav om. Koordinatoren skal derfor undersøge, hvilke krav, der stilles i kommunens standarder. De lovgivningsmæssige minimumskrav for opfølgning og tilsyn fremgår af nedenstående figur. Det skitserede forløb er et normalforløb uden forlængelse af tidsfrister, hvor det forudsættes at institutionsopholdet starter ved dommens afsigelse.

Den første opfølgning skal ifølge servicelovens § 70 ske senest 3 måneder efter iværksættelse af en foranstaltning. Kommunen skal her følge op på handleplanen og vurdere, om indsatsen skal ændres og handleplanen revideres. Ved en ungdomssanktion starter foranstaltningen ved dommen, og ved den første opfølgning skal der ske en konkretisering af, hvordan de overordnede mål om uddannelse og beskæftigelse nås i løbet af sanktionen. Herefter skal der senest 12 måneder herefter igen følges op på handleplanen, og også her skal der være fokus på uddannelse og beskæftigelse.

Endvidere skal der ske en revision af handleplanen, hvis den unge hjemgives efter 2. fase. Afslutningen af 2. fase vil være afhængig af, hvorledes institutionsopholdet forløber i forhold til domstidspunktet, men skal afsluttes, når den unge har opholdt sig sammenlagt maksimalt 18 måneder i sikret afdeling og åben institution eller godkendt opholdssted. Nogle unge vil ikke formelt blive hjemgivet efter 2. fase, da de enten afvikler 3. fase i en udslusningsordning, eller ved anbringelse f.eks. i eget værelse. Men også i sådanne situationer kan det være hensigtsmæssigt at revidere handleplanen forud for påbegyndelsen af 3. fase. Der er ikke noget i vejen for, at revisionen af handleplanen forud for 3. fase sker i forbindelse med, at der alligevel skal følges op på handleplanen efter godt et år i sanktionen.

Koordinatoren skal også være opmærksom på, om der er andre tidsfrister, som det er vigtig at være opmærksom på, og i hvilken forbindelse det kan være hensigtsmæssigt med et netværksmøde. f.eks. hvis den unge bliver 18 i forløbet og skifter opholdskommune. Koordinatoren skal endvidere være opmærksom på, at for unge, der forventes at fylde 18 år, mens de er anbragt i 1. eller 2. fase, er der en forpligtelse til revision af handleplanen senest 6 måneder før, de fylder 18 år, se kapitel 11.

Netværksmøderne kan også med fordel afvikles i tilknytning til, at der afholdes statusmøder på institutionen, hvor man gør op i forhold til de enkelte behandlingsplaner. Hermed øges muligheden for at skabe sammenhæng mellem mål på kort sigt og mål på længere sigt.

Det kan lette overblikket over forløbet og behovet for netværksmøder, hvis koordinatoren i starten af sanktionen udarbejder et tidsforløb, hvor de forskellige frister er angivet: afslutning af 1. fase, afslutning af 2. fase, kommunale standarder for tidsfrister for opfølgning, den unges fødselsdag, statusmøder og eventuelt andre centrale tidsfrister. Planen vil så løbende kunne udbygges og detaljeres, f.eks. frist for færdiggørelse af udredning af skolekundskaber i 1. fase, eller hvis det planlægges, at den unge skal i et uddannelsesforløb på et givent tidspunkt.

Planlægning af møder i samarbejde med den unge

Inden planlægningsmødet med den unge

• Overvej og noter formål og indhold på det næste netværksmøde.
• Overvej og noter hvilke mulige deltagere, du som koordinator ser kan være relevant ved mødet.

Under planlægningsmødet med den unge

• Redegør over for den unge, hvad der ligger fast, og som ikke er til diskussion, og hvilke ting den unge og netværksmødets deltager kan have indflydelse på.
• Drøft netværksmødets formål og indhold. Har den unge nogle ønske til, hvad mødet skal munde ud i.
• Drøft med den unge, hvilke personer, der bør deltage.
• Vær åben og lyt.
• Noter undervejs og forklar, at det er for at huske, hvad han/hun siger.
• Afrund med at gentage for den unge, hvad I er blevet enige om i forhold til mødet. Kontakt til den unges forældre
• Understreg tavshedspligten omkring forældrenes beskrivelser af deres relationer til den unge og forskellige fagpersoner.
• Bed forældrene beskrive både gode og mindre gode relationer (eventuelle konflikter).
• Vær forberedt på at strukturere samtalen, så fortællinger om konflikter ikke tager al tiden.
• Spørg forældrene, hvilke personer (familie, venner og professionelle), de mener, er vigtige for den unge.
• Afrund med at samle op på centrale pointer fra samtalen.

Indkaldelse til et netværksmøde

Mødeindkaldelsen til netværksmøderne bør indeholde information om følgende:

• Dato l Sted l Formål l Deltagerliste (deltageres navn, institution og funktion i forhold til familien)
• Hvad der forventes af netværksdeltageren
• At der skal medbringes kalender
• Procedure for afbud

Dagsorden og afvikling af det 1. møde

Det første møde i netværket adskiller sig fra de efterfølgende møder, da det er første gang de relevante parter mødes. I nogle tilfælde kan det f.eks. være, at det er første gang, at forældrene kommer på den sikrede institution og møder det personale, som har været tæt på deres ung i den seneste tid.

Udgangspunktet er, at det er koordinatoren, der er mødeleder. Koordinatoren skal derfor tage initiativ til at præsentere sig for alle deltagerne, når de møder op. Når alle deltagerne er samlet byder koordinatoren velkommen og åbner mødet ved at tage en præsentationsrunde, hvor hver deltager skal præsentere sig selv.

Ved udarbejdelse af dagsorden kan det være hensigtsmæssigt, dels at indsætte tidsangivelser for de enkelte punkter, dels at indsætte pauser. Dette vil i højere grad gøre dagsordenen til et redskab i mødeledelser, og vil samtidig give deltagerne væsentlig information om hvorledes mødet tænkes afviklet.

Forslag til dagsorden til det første netværksmøde:

kl. ?? - kl. ?? Velkomst og præsentationsrunde.

• Koordinatoren nævner dem, der har meldt afbud og/eller kommer senere.
• Koordinatoren starter herefter med at præsentere sig selv.
• Endvidere gennemgåes:
• • Rammerne for mødet.
  • Hvilke punkter er valgt, og hvorfor.
  • Hvor længe mødet varer.
  • Tilrettelæggelse og hensyn hvis nogen skal gå tidligere.
  • Introduktion til brug af tolk.
  • Tilrettelæggelse af pauser.

kl. ?? - kl. ?? Baggrund og formål med netværksmøderne.

• Rammerne for det to-årige forløb - den unges ungdomssanktion - Klarlæggelse af koordinatorens rolle som mødeleder.
• Netværksmødets funktion og kompetence. Det skal gøres klart, at selv om der sker en opfølgning og drøftelse af den unges handleplan, er det kommunen/sagsbehandleren, der har ansvaret for og kompetencen til at fastsætte og revidere handleplanen. Netværksmødet kan indstille.
• Formålet med det første møde.

kl. ?? - kl. ?? Pause kl. ?? - kl. ?? Den unges foreliggende handleplan med fokus på uddannelse og beskæftigelse.

• Den unge beskriver, hvad han /hun gerne vil i sanktionsforløbet, og hvad han hun mener, der er behov for hjælp til.
• Sagsbehandleren beskriver hvilke mål og delmål, der er opsat, hvilke overvejelser, der ligger bag. Sagsbehandleren redegør endvidere for, hvad der er besluttet, og som dermed ligger fast.
• Forældre og øvrige deltagere beskriver deres kendskab til den unge.
• Den unge beskrives fagligt og socialt. I denne runde er det mest koordinatoren som mødeleder, der spørger ind til konkrete forhold og situationer for at få dem uddybet og få indblik i detaljerne i en given situation/episode, og hvem der har været involveret. Koordinatoren spørger både til ressourcer og vanskeligheder.

kl. ?? - kl. ?? Refleksionens runde om den unges ønsker, muligheder og handleplan.

• Alle har mulighed for at komme til orde og kan spørge ind til hinandens beskrivelser og forklaringer.
• Her kan tanker og ideer udveksles deltagerne imellem.
• Her bringes emner på banen, der er kommetfrem under den beskrivende runde, hvor alle har mulighed for at byde ind på løsninger og få afklaret misforståelser.
• Der kan evt. opstilles forslag til mål og delmål for behandling, uddannelse og beskæftigelse, som sagsbehandleren kan inddrage i sit videre arbejde med den unges sag.

kl. ?? - kl. ?? Aftaler

• Ud fra de informationer alle har fået i den beskrivende runde og de afklaringer, der er kommet fra refleksionsrunden, bliver der lavet aftaler for perioden ind til næste netværksmøde, f.eks. aftaler om overgangen til fase 2 anbringelsessted.
• Koordinatoren skitserer alle aftaler kort, så de er klarlagt for alle.

kl. ?? - kl. ?? Næste møde

• Nyt møde aftales, mens alle er til stede

Efterfølgende møder

Ved de efterfølgende møder kan dagsordenen se ud på følgende måde:

Forslag til dagsorden

kl. ?? - kl. ?? Velkomst og gennemgang af dagsorden

• Ofte vil der være en ændring i deltagerkredsen fra sidste møde, derfor bør der states med en præsentationsrunde.
• Formålet med mødet og dagsordenen.

kl. ?? - kl. ?? Siden sidst.

• Den enkelte i netværket beskriver, hvad der er sket siden sidste netværksmøde.
• Koordinatoren spørger ind til opfølgning på aftaler, der blev indgået på det sidste møde.
• Koordinatoren spørger ind til konkrete situationer.
• Vær opmærksom på, at såvel den unge som forældrene kommer til orde under dette punkt.

kl. ?? - kl. ?? Gennemgang af handleplan

• Mål/delmål 1: Er målet helt eller delvist nået. Evt. hvad er baggrunden for, at det ikke går som forventet.
• Mål/delmål 2: Er målet helt eller delvist nået. Evt. hvad er baggrunden for, at det ikke går som forventet.
• osv.

kl. ?? - kl. ?? Pause

kl. ?? - kl. ?? Reflektionsrunde

• Hvad fungerer godt? Og hvad fungerer mindre godt for den unge?
• Er der behov for ændringer i handleplanen? Og i givet fald hvilke?

kl. ?? - kl. ?? Nye aftaler

• Se under dagsorden til 1. møde

kl. ?? - kl. ?? Næste møde

Nøgleelementer i mødeledelse

Mødelederen har til et netværksmøde i forbindelse med ungdomssanktionen en særlig rolle. For det første skal det fra mødets start klargøres hvilken rolle mødelederen har; f.eks. at mødelederen ikke er beslutningstager, men skal sikre at alle kommer til orde. For det andet skal mødele- deren sikre, at alle har forstået dagsordenen, og hvilke punkter der skal diskuteres på det pågældende møde. Og endelig skal mødelederen sikre, at der gennem afviklingen af mødet er fokus på mødets formål og dagsordenen, således at der er tid til alle punkter på dagsordenen, samt at mødet foregår i en anerkendende tone, hvor alle har mulighed for at komme til orde.

Mødeleders neutralitet

Det er vigtigt, at mødelederen er neutral og undgår at tage parti; man skal forholde sig åbent og nysgerrigt til de problemstillinger, der bringes op på møderne. Det er vigtigt, at der bliver spurgt ind til problemerne og særligt hvordan de enkelte parter har oplevet situationer, der har udviklet sig til konflikter. Samtidig er det dog også vigtigt at få de positive elementer frem, så det hele ikke handler om problemer. Man skal som mødeleder være opmærksom på følgende:

l At være nysgerrig og undersøgende.

l Ikke at acceptere den enes beskrivelse frem for andres.

l At der ikke kun er fokus på at få ens egne ideer frem.

l Hvordan man stiller spørgsmål.

l At måden man stiller spørgsmålene på, har en betydning for de svar, man får.

l At man kan have en viden om og en holdning til de emner, der kommer frem under mødet.

l Hvordan viden kan bruges, og hvad fokus er for mødet.

Opsummering

Når et punkt på mødet er diskuteret færdig er det vigtigt, at koordinatoren opsummerer hvad man er blevet enige om, så der ikke senere opstår tvivl om dette. Det kan godt være, at man ikke er enige, men uenige; i den forbindelse vil det være de enkelte parters holdning, der skal opsummeres.

Notater

Det er vigtigt, at koordinatoren noterer hvilke aftaler der laves på netværksmødet, så der til det næste møde kan følges op.

Under mødets beskrivende runde, skal koordinatoren notere hvilke problemstillinger der bliver nævnt, og sikre, at de bliver diskuteret under den forklarende og reflekterende runde.

Tiden

Det er vigtigt, at der er sat tid nok af til møderne. Det er særligt vigtigt for den unge og dennes familie, som måske har set frem til mødet længe, og hvor den unges situation fylder meget i hverdagen. Sagsbehandlere og andre professionelle aktører har mange møder og mange sager, og er måske mere vant til, at man ikke når det hele.

Til netværksmøder, hvor der skal anvendes tolk, skal der afsættes mere tid.

Pauser

Det er vigtigt at overholde de pauser man har planlagt; for det første for at sikre, at en eventuel tolk kan bevare koncentrationen, for det andet kan nogle unge have problemer med at koncentrere sig i længere tid. Samtidig kan det hjælpe med at få diskussionen tilbage på rette spor, hvis den er ved at køre lidt i ring eller gået i hårdknude.

Tolkning

Er der ved netværksmødet brug for tolkning, skal koordinatoren som mødeleder, inden mødet starter, lave aftaler med tolken om, hvordan tolkningen skal foregå. Det er meget vigtigt, at tolken bliver gjort opmærksom på sin tavshedspligt, så familien ved, at de kan have tillid til tolken. Koordinatoren skal desuden gøre netværket opmærksomt på, at de skal tage hensyn til, at tolken skal nå at tolke alt. Tolken skal vide, at hvis nogle af deltagerne har en indbyrdes samtale på et andet sprog end dansk, skal dette tolkes, så alle kan forstå, hvad der foregår.

I forbindelse med anvendelse af tolk er det vigtigt, at tolken ved mødet fysisk placeres, så tolken kan se på den eller de deltagere, som tolken primært oversætter til eller fra.

Afbud

Det er i den nye bestemmelse i servicelovens § 54 a forudsat, at den unge og dennes forældre deltager i netværksmødet, så hvis enten den unge eller forældrene er forhindret i at deltage i mødet skal det aflyses. Ligeledes er det forudsat, at sagsbehandleren og koordinatoren er til stede.

Hvorvidt et netværksmøde bør aflyses hvis andre aktører melder afbud må afhænge af, hvad der er på dagsordenen og hvilken rolle den pågældende deltager har i forhold hertil.