Kapitel 15 Psykiske lidelser
Der er en sammenhæng mellem psykiske lidelser og kriminalitet. De psykisk syge kriminelle udgør procentvis en lille del af lovovertræderne, men står for en meget stor del af den alvorlige voldskriminalitet. Der har i de senere år været en stigning i antallet af psykisk syge kriminelle. Der er altså god grund til at se på problemstillingen allerede blandt de unge kriminelle.
Unge kriminelle, som har en alvorlig psykisk lidelse, skal ikke idømmes en ungdomssanktion, men skal i stedet tilbydes relevant psykiatrisk behandling, som relaterer sig til deres diagnose. Desværre sker det alt for ofte, at unge med psykiske lidelse ikke bliver udredt tilstrækkeligt, inden de idømmes ungdomssanktionen, som de i givet fald ikke er egnede til. Der bør derfor allerede i den indledende fase ske en hurtig og sikker screening af de unge, der har begået alvorlig kriminalitet.
Når unge anbringes på en sikret institution befinder de sig i en uventet og utryg situation, som i sig selv kan medføre en stærk psykisk påvirkning. Samtidig viser undersøgelser af unge kriminelle fra både Danmark og Sverige, at helt op til 2/3 af de unge lider af psykiske problemer i form af blandt andet personlighedsforstyrrelser, adfærdsproblemer etc. Unge med psykiske problemer har behov for en målrettet behandling, der tager højde for deres diagnose; de har væsentlig andre behov end psykisk raske unge, som tilsvarende er anbragt i sikret regi.
|
En ung om psykiske problemer: "Jeg synes det bliver sværere og sværere hver dag. Jeg kan ikke sove. Jeg begynder at få ondt i hovedet, når jeg siger det det er de samme ting i snart 5 måneder. Jeg er ved at blive skør. Når man er ude og gå en tur, og folk de kigger mærkeligt på én og sådan noget." (Hansen, Lisbeth og Karen Zobbe (2006), Fokus på anvendelsen af de sikrede afdelinger, s. 125). |
