De unges hidtidige erfaringer med skolegang og beskæftigelse

Overordnet set er der sammenhæng mellem børn og unges kriminalitet og deres trivsel i skolen, hvilket ikke mindst Balvig har dokumenteret (Balvig, 2000).²⁵⁵ Han har lavet flere undersøgelser baseret på unges (på 8. klassetrin) skriftlige - og anonyme - udsagn om kriminalitet, de eventuelt har deltaget i. De seneste undersøgelser har dokumenteret, at der er sket en polarisering af de unge, således at kriminaliteten er koncentreret om færre unge, som til gengæld begår mere kriminalitet. Trivslen i skolen spiller tydeligvis ind; jo bedre skolestandpunkt, færre skoleskift, mindre fravær osv. jo mindre kriminalitet.

En gennemgang fra 2005 af 25 afsluttede forløb for unge med dom til ungdomssanktion viser, at der kun fandtes oplysninger vedrørende skolegang i 18 af de 25 sager. Heraf havde 12 endnu ikke gennemført 9. klasse, og de fleste unge har gået på fire til fem skoler. (Hansen og Zobbe, 2005, s. 9).²⁵⁶

En oversigt fra 2006 fortæller, at 71 ud af 94 unge modtager undervisning, er i arbejde eller i praktik i fase 3.²⁵⁷ Ikke overraskende finder uddannelse, praktik eller arbejde hovedsagelig sted uden for institutionsregi. Kun for én af de unge sker det på en institution. 46 ud af de 71 er under fase 3 i gang med et uddannelsesforløb, som dog for 17 af dem afbrydes. Mere end halvdelen af de 46, der begynder på et uddannelsesforløb under fase 3, har været i gang med eller har afsluttet et uddannelsesforløb i fase 2, og der er således - for en del af de unge - tale om et lidt længerevarende uddannelsesforløb.

Elleve af de unge kommer hverken i gang med skolegang eller arbejde. I to tilfælde er der fra både den unges og kommunens side forgæves forsøgt at finde et arbejde. I to andre tilfælde afventer kommunen henholdsvis en psykiatrisk vurdering vedrørende arbejdsevnen og en egnet bolig. Én ung opholder sig kun 19 dage i fase 3, hvorefter han varetægtsfængsles, og der er dermed ikke tid til at igangsætte skolegang eller arbejde. I de øvrige seks tilfælde synes et dårligt eller manglende samarbejde mellem den unge og kommunen at være årsag til, at den unge ikke kommer i gang med uddannelse eller arbejde. Med hensyn til øvrige aktiviteter får syv af de unge kørekort under fase 3. Der er således aktiviteter for hovedparten af de unge, men ikke for alle.

I en omfattende undersøgelse af unge - og ikke kun unge idømt ungdomssanktion - som i periode 2000-2003 var indskrevet på en af de syv sikrede afdelinger, konkluderes, at ca. en fjerdedel ikke har afsluttet ni års skolegang ved anbringelsen, en femtedel har været ubeskæftigede ved anbringelsen, og at det for en fjerdedel af de unge ikke fremgår af sagsakterne, hvad de var beskæftiget med inden anbringelsen (Hansen og Zobbe, 2006).²⁵⁸ Undersøgelsen er lavet for unge, som i perioden var anbragt på de sikrede afdelinger og ikke kun unge idømt en ungdomssanktion.

Der er således behov for at styrke undervisningsaktiviteterne, så de unge kvalificeres til voksenlivet. På grund af de frihedsberøvende begrænsninger på de sikrede afdelinger, vil de unge i den første fase primært være afhængige af de tilbud, som kan gives der. I fase 2 og 3 er der mulighed for også at bruge eksterne tilbud. Katznelson (2004)259 begrunder de unges vanskeligheder i forhold til uddannelse og arbejdsmarked med den stigende individualisering. De skal kunne afklare deres situation, udvikle individuelle kompetencer og alt med udgangspunkt i 'den enkelte, individuel, alene'. En af undersøgelsens centrale pointer er, at de unge ikke forbinder aktiviteterne med forberedelsen af deres egen fremtid. Derfor bliver de demotiverede og holder sig væk fra aktiviteter. Hvis tilbuddene om undervisning eller beskæftigelse skal virke meningsfulde, skal de unge kunne se en forbindelse mellem deres nuværende uafklarede situation og det at komme ud på den anden side og få et arbejde. De oplever ikke, at det at møde til tiden eller at lære matematik faktisk kan kvalificere dem til arbejdsmarkedet.

Det er forventeligt, at de unge i begyndelsen af fase 1 har blandede skoleforløb bag sig, at en del af dem ikke har afsluttet folkeskolen med eksamen, at mange har brudte forløb bag sig, og at de har brug for at kunne se en mening med aktiviteterne, hvis de skal deltage i dem. Flere af dem har ikke den nødvendige socialisering med sig hverken fra folkeskolen eller fra hjemmet.

Konsekvenser på længere sigt

I forbindelse med en gennemgang af forskning vedrørende anbragte børn, konkluderede Socialforskningsinstituttet i 2003,²⁶⁰ at anbragte børn har uforholdsmæssigt mange og store skoleproblemer, og at socialforvaltningerne i adskillige situationer ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på at give støtte til skolegang og indlæring, når de planlægger et anbringelsesforløb. Det samme gør sig gældende på anbringelsesstederne. Socialforsknings instituttets rapport understreger vigtigheden af, at skolegang og tilknytning til arbejdsmarkedet tænkes ind i såvel lovgivning som det konkrete, sociale arbejde med de unge.

Den større opmærksomhed på det område skyldes også en bekymring om de unges fremtid. Manglende skolegang slår massivt igennem på tilknytningen til arbejdsmarkedet. En nyere undersøgelse fra AKF (Anvendt Kommunal Forskning) og DPU (Danmarks Pædagogiske Institut) viser blandt andet, at 16 % af en ungdomsårgang ikke gennemfører en uddannelse, og at beskæftigelsesgraden blandt unge under 25 år med en uddannelse er 90 %, men kun 75 % hos unge uden en uddannelse.²⁶¹

Nogle af de centrale anbefalinger fra undersøgelsen er, at en hel del har brug for personlig og individuel rådgivning, og andre har brug for hjælp til at søge praktikpladser. Der tegner sig også et billede af et behov for et systematisk samspil mellem ungdomsvejledning, aktivering og uddannelse. Rapporten efterspørger også, at kommunernes aktiveringsindsats i højere grad skræddersyes, og at koordineringen mellem forskellige sektorer øges.

Mangelfuld skolegang øger risikoen for ledighed - også langvarigt. Det er imidlertid også dokumenteret, at der er bevægelse i gruppen af langtidsledige. Ud af 156.400 personer, der har modtaget offentlig forsørgelse i mindst 80 % af tiden gennem tre år, kommer hvert år 39.500 i beskæftigelse eller tættere på arbejdsmarkedet (Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2004).²⁶² Der for er virksomhedsrettede tilbud hensigtsmæssige, lige som mentorordninger og aktiviteter for svage ledige med misbrugsproblemer.

Personer på langvarig forsørgelse

En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet ²⁶³ opsummerer om de svageste kontanthjælpsmodtagere blandt andet, at 33 % skønnes at have et alkoholmisbrug; 22 % har et hash eller narkotikamisbrug; 17 % har en lægediagnosticeret psykisk lidelse; 9 % er sent udviklede; 40 % skønnes at have problemer med personlig fremtræden og omgangsformer; 10 % er voldelige eller udviser truende adfærd; 35 % har familiære problemer; 45 % har mangelfuldt socialt netværk; 18 % har boligproblemer; 17 % har en kriminel fortid; 20 % har læse- og staveproblemer i et omfang, der udgør en beskæftigelsesbarriere; 26 % har så mangelfulde danskkundskaber, at det udgør en beskæftigelsesbarriere og endelig, at 33 % er flygtninge og indvandrere, som mangler virksomheds- og arbejdsmarkedsforståelse i en sådan grad, at det er en barriere for at indgå i en dansk virksomhedskultur.

Undersøgelsen slår fast, at personer i langvarig forsørgelse ofte har problemer ud over ledighed. Det samme gør sig gældende for nogle af de unge i ungdomssanktionen. De har dermed statistisk set en risiko for at blive ramt af langtidsledighed som voksne.

Uddannelse og beskæftigelse er særdeles vigtige fokuspunkter i forbindelse med udarbejdelsen af handleplaner.