Kapitel 13 Skolegang, uddannelse og beskæftigelse

De seneste års undersøgelser af ungdomssanktionen understreger, at der er behov for at udvikle arbejdet med handleplaner, ikke mindst hvad angår uddannelse og beskæftigelse. Med lovændringen, der skal styrke sanktionen, er det da også præciseret, at når handleplanen skal revideres, skal man særligt koncentrere sig om, hvordan målene om uddannelse eller beskæftigelse kan indfries.²³⁰

Nogle af de unge vil være i den skolepligtige alder, og en del vil sandsynligvis ikke have afsluttet folkeskolen med afgangseksamen. Andre kan ikke få eller vil ikke have yderligere uddannelse og skal i stedet hjælpes i gang med en form for beskæftigelse, så de har meningsfulde aktiviteter i hverdagen.

Der lægges ikke i lovforslaget op til at lave flere opfølgninger af handleplanen end tidligere. Det præciseres imidlertid, at der i udarbejdelsen af og arbejdet med denne, skal være et større fokus på uddannelse og beskæftigelse, end der har været i en række tilfælde med unge i ungdomssanktionen. ²³¹ Derudover henvises til den generelle skærpelse af handleplaner, der forpligter kommunerne til at beskrive den unges situation i forhold til udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber samt 'andre relevante forhold' (servicelovens § 50).

Der sker ofte sammenbrud i anbringelsen af unge,²³² og i ungdomssanktionen kommer det blandt andet. til udtryk ved rømninger, tilbageførsler og ekskludering i ungdomssanktionsforløbene. Ifølge Justitsministeriet har næsten tre ud af fire af de unge haft en eller flere ekstra overførsler mellem anbringelsesstederne - i gennemsnit to per person i løbet af sanktionen.²³³ Det udgør en særlig udfordring - både for udarbejdelse af handleplaner og for det planlagte uddannelses- eller beskæftigelsesforløb. Det er vigtigt, at en overførsel ikke bliver en hindring for det forløb, den unge er i gang med, da det er en væsentlig del af formålet med ungdomssanktionen.