Søg
 
Du er her:
ForsidepilHåndbogpilKapitel 7 Undersøgelse og udredning
Normal Større Størst  Tilføj til Mine sider

Kapitel 7 Undersøgelse og udredning

En god undersøgelse og udredning er en forudsætning for en handleplan, der giver mening. Hvis den unge har særlige problemer, som for eksempel misbrug, adfærdsforstyrrelser eller andre problemer af psykisk karakter, er det vigtigt, at det bliver opdaget allerede i den indledende fase. Hvis han eller hun for eksempel lider af alvorlige psykiske problemer, forudsættes det, at der ikke idømmes ungdomssanktion. Kommunen bør i disse situationer afdække og vurdere, hvilke andre behandlingstiltag, der kan sættes i værk for at tage hånd om den særlige problematik.

Samtidig er det vigtigt for planlægningen af forløbet, at man kender den unges standpunkt i forhold til uddannelse, sociale kompetencer og misbrug etc. Det har stor betydning, både når det gælder om at finde det rigtige opholdssted og for at få lagt en plan, som den unge kan finde mening i - eksempelvis med hensyn til uddannelse og fremtid.

En sagsbehandler om udredning på sikret institution:

"Han blev udredt, mens han var der. Jeg besluttede, at mens han var på det ophold skulle han udredes, og det var de gode til. De lavede et fremragende arbejde. Det papir, som blev udviklet i den forbindelse, også med en privatpraktiserende psykolog inde over, bruges den dag i dag."

(Vestsjællands Amt (2006), Brugerundesøgelse - Bakkegården, s. 45)



Klik her for at se i fuld skærm
Ungdomssanktionen - Figur 7



Kontakt
Rådgivning
Projektgruppen

Håndbog til en ungdomssanktion