Søg
 
Du er her:
ForsidepilHåndbogpilKapitel 6 Anholdt og varetægtsfængslet - sagen begynder
Normal Større Størst  Tilføj til Mine sider

Kapitel 6 Anholdt og varetægtsfængslet - sagen begynder

Når en ung under 18 år bliver anholdt af politiet, skal de sociale myndigheder involveres. De skal blandt andet sende en repræsentant, der kan være til stede under afhøring som støtteperson for den unge. En repræsentant herfra skal være til stede under afhøringen som støtteperson for den unge. Hvis han eller hun skal varetægtsfængsles, herunder i varetægtssurrogat, skal de sociale myndigheder desuden hjælpe med at finde en egnet institution, hvor den unge kan opholde sig, indtil retssagen indledes.

Samtidig har de sociale myndigheder en opgave i relation til forældrene eller til den, der har forældremyndigheden.

Kommunen skal altså have et beredskab af socialrådgivere eller andre, der kan stå til rådighed for politi og anklagemyndighed på alle tider af døgnet, og i øvrigt være klar til at udarbejde en foreløbig handleplan inden syv dage efter politiets henvendelse.

Ung om ankomsten til den sikrede institution:

"Jeg var meget nede. Jeg kom ind, og de tog pænt imod. Jeg kom kl. 3 om natten. Så kom nattevagten ind og sagde, "skal du have noget at spise og drikke". Og jeg havde ikke spist i to dage. I arresten fik man heller ikke ordentlig mad, det var sådan noget, man ikke havde lyst til at spise i hvert fald…det betød rigtigt meget, fordi altså alle de film, du har set, det er jo helt vildt i de der fængsler, og så bare det, at der kommer én, og du får noget at spise, og de er meget flinke, en stor ting."

(Hansen, Lisbeth og Karen Zobbe (2006), Fokus på anvendelsen af de sikrede afdelinger, s. 77).



Klik her for at se i fuld skærm
Ungdomssanktionen - Figur 6



Kontakt
Rådgivning
Projektgruppen

Håndbog til en ungdomssanktion