Kapitel 5 Koordinering og samarbejde
Et af de væsentligste kritikpunkter mod ungdomssanktionen og forløbene for de unge har været, at sanktionsforløbene har haft en tendens til at være usammenhængene og ukoordinerede. Det er netop den problematik, som det nye lovinitiativ søger at imødegå ved at inddrage en koordinator.
Koordinatoren har, som beskrevet i kapitel 3, tre roller eller funktioner: Rollen som den unges kontaktperson, rollen som personlig rådgiver samt rollen som egentlig koordinator tværfagligt, tværsektorielt og mellem den unge og dennes forældre på den ene side og de professionelle på den anden. Koordinatoren har dermed en helt særlig rolle i forbindelse med samarbejdet. Det er den unges opholdskommune, der har det endelige ansvar for samarbejde og koordinering gennem sanktionsforløbet. Det er samtidig den unges sagsbehandler, der som repræsentant for opholdskommunen skal sikre sig, at samarbejdet og koordineringen finder sted. Sagsbehandlerens og koordinatorens roller og opgaver er dermed tæt forbundne. Forudsætningen for et godt og koordineret samarbejde er, at der udarbejdes en klar opgavebeskrivelse, der klart angiver, hvem der gør hvad.
|
Ung om samarbejde mellem kommuner og opholdssteder: "[Hjem] kommunen de trak sig ud, de bakkede tilbage, de ville jo ikke rigtig gøre noget, de skulle nok prøve, men de kunne ikke rigtig gøre noget. Den bedste undskyldning de havde, det var, at det var første gang, de havde én, der var med ungdomssanktion. Den undskyldning har de brugt op til flere gange… De smed det hele over på en kommune [opholdsstedets kommune], som slet ikke havde noget med det at gøre. Stedet her blev ringet op dagen før og fik at vide, at de skulle have mig, så sagsbehandleren herfra blev bedt om at tage herop og snakke med mig. Spm: Så dagen før du flytter hertil, får du det at vide? Svar: Ja Spm: Og stedet her får det også først at vide dagen før? Svar: Ja." (Hansen, Lisbeth og Karen Zobbe (2006), Fokus på anvendelsen af de sikrede afdelinger, s. 149f) |
 |