En ungdomssanktion på to år er lang tid målt i et teenageperspektiv, også selv om perioden deles op i faser med et socialpædagogisk indhold, og selv om den unges holdning til dommen medtænkes i handleplan og indstilling.⁴³

I forbindelse med Projekt FOKUS ved Teori og Metodecentret i Frederiksborg Amt er der gennemført direkte interviews med et begrænset antal sanktionsdømte unge. De fleste ligger dog tilbage i tiden omkring sanktionens indførelse og de første par år derefter. De unges egne udsagn er derfor i det følgende suppleret med viden fra sagsakter, udsagn fra sagsbehandlere, medarbejdere på sikrede afdelinger m.fl.

Det samlede materiale afspejler, at myndighederne har været usikre i forhold til afviklingen af sanktionsforløbene. De unge har haft oplevelsen af lange ophold i sikret regi, langsommelig sagsbehandling, mangel på egnede, åbne døgnpladser, vilkårlig fastsættelse af straffende elementer m.m. Det har medført, at mange af de unge og deres forældre har været kritiske og negative. De sammenligner ungdomssanktionen med en ubetinget fængselsdom, som de opfatter som hurtigere overstået.⁴⁴

De følgende afsnit er baseret på udsagn fra sanktionsdømte unge om negative og positive oplevelser i forbindelse med sanktionen.⁴⁷ For sagsbehandlere og koordinatorer er viden om de unges holdninger en god forudsætning i det daglige arbejde.

Ting, der tæller negativt

Oplevelser af at være 'ude af øje - ude af sind'

En del unge har oplevet varetægtsperioden og sanktionens fase 1 i sikret institution som en lang periode med usikkerhed og manglende perspektiv. Nogle giver udtryk for, at de føler sig både gemt og glemt af de sociale myndigheder, som har indstillet dem til ungdomssanktion uden at inddrage hverken dem eller forældrene.

Også efter domsafsigelsen har en del af dem haft problemer med at komme i kontakt med deres sagsbehandler, og nogle unge er blevet sendt til en fase 2 institution, som de før overflytningen hverken havde set eller hørt om. Sådanne oplevelser gør de unge negative - ikke kun i forhold til ungdomssanktionen, men også generelt i forhold til det sociale system og offentlige myndigheder.

Det opleves uretfærdigt

Nogle unge har oplevet at få dom til ungdomssanktion, mens deres 'medkriminelle' kammerater fik almindelige - typisk kortere - fængselsstraffe. Hertil kommer, at varetægtsperioden trækkes fra i afsoningens længde for de fængselsdømte, og at de fleste af disse unge derfor løslades ved domsafsigelsen eller kort tid derefter. De sanktionsdømte unge oplever det derfor som om, at de bliver straffet for at have en belastet social baggrund.

De finder det uretfærdigt, at de skal være spærret inde i længere tid og gennemføre et toårigt forløb, mens kammerater med mindre belastet baggrund sættes på fri fod. Oplevelsen af at blive uretfærdigt hårdt dømt forstærkes, hvis sanktionen er givet på trods af den unges modstand, og/eller hvis den unge ikke inddrages i planlægningen af sanktionsforløbet.

Ting, der tæller positivt

At blive set og hørt

Mange af de unge er glade for den modtagelse, som de fik på de sikrede afdelinger, typisk i forbindelse med den indledende varetægtsfængsling. De oplever personalet som omsorgsfuldt og engageret, og de unge sætter pris på at blive lyttet til og taget alvorligt.

Også ved overflytning til åbent regi i fase 2 er en positiv modtagelse vigtig for den unge, ligesom det er af stor betydning, at den efterfølgende overgang til fase 3 er forberedt og tilrettelagt i et samarbejde mellem den unge og socialforvaltningen.

At få eller have en 'forbundsfælle'

Næsten alle udsagn om positive sanktionsforløb nævner, at den unge har haft en eller anden person, som han har opfattet som en forbundsfælle. Der kan være tale om en medarbejder fra en sikret afdeling, en kontaktperson fra tidligere, en kommunal sagsbehandler eller en pædagog fra den åbne institution.

Denne forbundsfælle beskrives ofte som den unges - og familiens - faste holdepunkt i en usikker og kaotisk periode - som én der tog den unges ønsker og behov alvorligt, og som gik ind og advokerede for den unge over for offentlige myndigheder.

At flytte sig og komme videre

15-17-årige unge er normalt i gang med skole eller ungdomsuddannelse. Mange af de sanktionsdømte får afbrudt deres uddannelse i forbindelse med varetægtsperioden og fase 1 opholdet i sikret afdeling. De positive forløb indeholder stort set alle elementer, som gør, at den unge har genoptaget et normalt forløb - f.eks. afsluttet grundskolen og er kommet i gang med en uddannelse.

Her ser det også ud til at have betydning, at sanktionen er så fleksibel, at den unge kan ændre sit uddannelsesvalg undervejs - måske fordi opholdet i institutionen har givet ham eller hende nye interesser.

At blive fulgt hele vejen

Ungdomssanktionen indebærer i sig selv en del skift inden for den toårige periode; indledende varetægtsperiode med mulige flytninger mellem flere sikrede afdelinger, fase 1 ophold og overflytning til åben institution i fase 2. Fase 3, hvor den unge skal sluses tilbage i lokalområdet og begynde at stå på egne ben, er derfor vigtig for det videre forløb.

Det er kendetegnende for de gennemførte positive sanktionsforløb, at fase 3 har været med i planlægningsfasen fra begyndelsen. Den unge har således f.eks. kunnet se frem til ungdomsbolig, fortsat kontaktperson og/eller støtte til start af uddannelse. I disse tilfælde er der ofte tale om kommuner, som tager efterværnsforpligtelsen alvorligt og fortsat støtter den unge efter sanktionens ophør.