De unges psykiske problemer, misbrug med mere skal ses i sammenhæng med de øvrige belastninger, som de har været udsat for. Flere undersøgelser dokumenterer en massiv overrepræsentation af problemer, som også relaterer sig til familierne. Det drejer sig f.eks. om opvækst med psykisk eller fysisk syge forældre, manglende omsorg, vold og misbrug.

Psykiske problemer

Kommunernes beskrivelser tegner generelt et billede af en meget belastet gruppe. Næsten alle unge bliver beskrevet med et eller flere tegn på sociale eller psykiske problemer, herunder adfærdsproblemer; udadreagerende, voldelige, aggressive, provokerende, urolige og rastløse.

Hver tredje af de sanktionsdømte beskrives i journalerne som sent eller ikke-alderssvarende udviklet. En stor del af de unge med etnisk minoritetsbaggrund er flygtninge, der er kommet til Danmark sent i barndommen, de har en anden kulturel baggrund og sproglige problemer. Det kan være en del af forklaringerne på, at flere af dem enten fremtræder som eller reelt ikke er alderssvarende udviklet på undersøgelsestidspunktet.

Ifølge kommunernes beskrivelser, har halvdelen af de unge tegn på egentlige psykiske problemer, hvilket blandt andet kan aflæses af, at der for de fleste af dem foreligger en psykologisk eller psykiatrisk undersøgelse. Det er dog kun de færreste af de unge, der er registreret i Psykiatriregistret, men dette forudsætter også, at der har fundet en undersøgelse eller behandling sted i det psykiatriske behandlingssystem. For mange af de unge gælder det derimod, at de har været i kontakt med privatpraktiserende eller kommunalt ansatte psykologer eller psykiatere, hvilket ikke kan aflæses i Psykia triregistret. ³⁹

De unges misbrug

En stor del af de unge har problemer med misbrug - især af hash.⁴⁰ Ofte er disse problemer kendt i socialforvaltningerne, men der har kun i meget få tilfælde været iværksat foranstaltninger i forhold til en misbrugsproblematik. Det hænger dels sammen med, at de unge ikke selv definerer deres brug af hash som et misbrug, dels at der mange steder mangler behandlingstilbud.

Set i lyset af et stigende misbrug et det særdeles relevant at være opmærksom på eventuelt behandlingskrævende misbrug i forbindelse med planlægning og afvikling af sanktionen.

De unges kriminalitet

Justitsministeriets undersøgelse⁴¹ viser, at godt halvdelen af de unge, som får dom til ungdomssanktion, tidligere har været dømt. Enkelte af dem har fået ubetinget fængselsstraf, mens resten typisk har fået bøde eller en betinget dom. Dommene er først og fremmest afsagt for vold, herunder for vold mod tjenestemand, for trusler om vold eller for røveri.

Mere end halvdelen af de unge, som idømmes ungdomssanktion, får dommen for røveri. Godt en fjerdedel er dømt for vold, og endelig er nogle dømt for f.eks. tyveri, voldtægt, trusler mm.

De unge har ofte begået de kriminelle handlinger sammen med kammerater, hvilket kan være en skærpende omstændighed i forbindelse med straffastsættelse.

Justitsministeriets undersøgelse viser endvidere, at en stor del af de unge - op til 80 % - har været i gang med ny kriminalitet inden for to år efter dommen til ungdomssanktion. Af dem har mere end hver tredje efterfølgende begået så alvorlig kriminalitet, at de har fået en ubetinget fængselsstraf, og omkring hver femte har fået deres ungdomssanktion forlænget. Resten har fået betingede domme, bøder eller tiltalefrafald.

Undersøgelser, der sammenligner tilbagefald for unge idømt ungdomssanktion og for unge med ubetingede fængselsstraffe, giver ikke et entydigt billede af, om tilbagefaldet er højere for unge idømt ungdomssanktionen end for ubetingede straffe.⁴²