Køn

Frem til udgangen af 2006 er knap 10 % af de unge, der idømmes ungdomssanktion, piger.²⁵ Denne andel er dermed højere end andelen af piger (knap 5 %), der får en ubetinget fængselsstraf.

Alder

Aldersmæssigt fordeler de unge sig således af 44 % var 15 år, 41 % var 16 år og 15 % var 17 år på gerningstidspunktet.²⁶ Dog ser det ud til, at der de senere år har været en tendens til større tilbageholdenhed med at give ungdomssanktion til 17-årige.

Etnisk minoritetsbaggrund

Unge med etnisk minoritetsbaggrund udgør en væsentlig andel af de unge, som opholder sig på sikrede institutioner for børn og unge.²⁷ Godt halvdelen af de unge, der frem til udgangen af 2005 blev idømt ungdomssanktion, havde etnisk minoritetsbaggrund.²⁸ Specifikke undersøgelser viser, at en stor andel af dem har flygtningebaggrund. Dertil kommer en mindre gruppe 2. eller 3. generations indvandrere efter arbejdskraftindvandringen i 60'erne og 70'erne. ²⁹

Familieforhold

Næsten halvdelen af de unge boede hos deres samlevende forældre, og mere end hver fjerde boede hos en enlig forælder frem til den handling, der førte til dom. Den høje andel af hjemmeboende hos samlevende forældre kan blandt andet forklares med, at forholdsvis flere unge med etnisk minoritetsbaggrund kommer fra familier med gifte og samlevende forældre end de etnisk danske unge.³⁰

I følge udredningen til brug for Social ministeriets ekspertgruppe³¹ fremgår fa miliernes forsørgelsesgrundlag kun i et fåtal af de kommunale sociale sagsakter. Det ser ud til, at der generelt er tale om forældre med et lavt uddannelsesniveau, lige som en stor del af dem er på overførselsindkomst.³² En del af de unge er opvokset i børnerige familier, og mindst halvdelen af dem har søskende, der også har begået kriminalitet.

Skolegang

Danske og udenlandske undersøgelser af kriminelle unge dokumenterer, at skoleforløbet har stor betydning for den sociale tilpasning.³³ Det er karakteristisk, at de unge har haft mange skoleskift undervejs; i gennemsnit mellem fire og fem.³⁴

Det er afgørende, at de unge i løbet af ungdomssanktionen fastholdes i - eller får genoptaget - et skole- eller uddannelsesforløb. Den betydning, som arbejde eller uddannelse har for social integration uanset baggrund, viser sig tydeligt i de positive ungdomssanktionsforløb. Der findes også positive forløb, der fik et mindre godt resultat i sidste ende. Den væsentligste årsag til dette var manglende succes med at få den unge i uddannelse eller beskæftigelse.³⁵

Tidligere sociale foranstaltninger Mange af de unge, som begår kriminelle handlinger, har alvorlige problemer ud over kriminel adfærd.³⁶ Det kan være psykiske problemer, problemer med misbrug eller sociale problemer på grund af opvækst i familier, hvor forældrene af den ene eller anden grund ikke magter at give omsorg og gode opvækstbetingelser.

For langt de fleste gælder det, at de sociale myndigheder har været i gang med en eller flere forebyggende foranstaltninger, før de unge får en dom til ungdomssanktion. Det gælder dog ikke alle. Der findes eksempler på, at de unges problemstillinger har været kendt, uden at kommunerne har iværksat foranstaltninger, som har været tilstrækkelige til at holde den unge fra at begå kriminalitet.³⁷

Antallet af foranstaltninger varierer. En af undersøgelserne³⁸ viser et spænd fra nul op til mere end ti foranstaltninger før dommen til ungdomssanktion. Også karakteren af indsatser varierer. Mere end halvdelen har haft en kontaktperson, ligesom mere end halvdelen har været anbragt uden for hjemmet. Blandt de tidligere anbragte har flertallet oven i købet været anbragt mere end én gang, før de modtog dom. Også forskellige pædagogiske dagtilbud, dagforanstaltninger inklusive beskæftigelse, hjemmehos'er med mere har været etableret.