Søg
 
Du er her:
ForsidepilHåndbogpilKapitel 3 Aktørerne i ungdomssanktionsforløbet
Normal Større Størst  Tilføj til Mine sider

Kapitel 3 Aktørerne i ungdomssanktionsforløbet

Hvilke aktører er i spil før, under og efter en ungdomssanktion? Dette kapitel giver et overblik over aktørerne og de processer, der går i gang, når spørgsmålet om ungdomssanktion melder sig. Hvad er den enkelte aktørs rolle, og hvilke opgaver stilles han eller hun overfor? Kapitlet behandler således udelukkende forhold af relevans for sager, hvor ungdomssanktion er en mulighed eller realitet.12

Det er karakteristisk for ungdomssanktionen, at en del aktører er involverede. Sagsbehandleren er den gennemgående person, som indgår i et tæt samspil med de fleste. Det drejer sig først og fremmest om den unge, den unges forældre, koordinatoren og om en række offentlige instanser: Politi, forsvarsadvokat, anklagemyndighed, kriminalforsorg, retten, sikret afdeling, døgninstitution eller godkendt opholdssted og regionen.

I det følgende præsenteres kort de enkelte aktørers roller, opgaver og kompetencer. De helt centrale aktører: den unge og forældrene, sagsbehandleren; der repræsenterer de sociale myndigheder i den unges opholdskommune, og koordinatoren præsenteres først. Dernæst præsenteres de øvrige aktører. Præsentationen sker i den rækkefølge, de normalt optræder i forbindelse med ungdomssanktionens forløb:

Den unge

  • pågribes af politiet,
  • afhøres,
  • tilbageholdes indtil eventuelt grundlovsforhør,
  • kommer i grundlovsforhør,
  • overføres til sikret afdeling,
  • medvirker i diverse undersøgelser og udarbejdelse af handleplan,
  • får dom til ungdomssanktion,
  • påbegynder sanktionen i sikret afdeling (fase 1),
  • fortsætter i døgninstitution eller på godkendt opholdssted (fase 2),
  • afslutter med en ambulant behandling (fase 3),
  • ophører med sanktionen.

Forløbet kan i nogen grad opfattes som en lineær proces, som kan deles op i tre afsnit - forberedelse, dom og afvikling af sanktionsforløb. Nogle aktører er i spil i et enkelt afsnit, andre aktører går igen i flere afsnit. Nogle aktører har mange opgaver, andre har få.

Klik her for at se i fuld skærm
Ungdomssanktion - Figur 3



Kontakt
Rådgivning
Projektgruppen

Håndbog til en ungdomssanktion