Kapitel 2 Ungdomssanktionen - hvad, hvorfor og for hvem?

Ungdomssanktionen er en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af to årsvarighed for 15-17 årige. Den bygger på en formodning om, at den hårde kerne af socialt belastede og utilpassede unge kriminelle mellem 15 og 17 år i hvert fald i et vist omfang vil kunne 'rettes op' ved et længerevarende socialpædagogisk forløb. Forløbet skal medvirke til, at de ikke fortsætter med at begå kriminalitet¹ - eller at de ikke begår kriminalitet i samme omfang, som de ville have gjort uden en særlig indsats.

Ungdomssanktionen er en dom til længerevarende socialpædagogisk behandling, hvori der indgår et element af fastholdelse. Ungdomssanktionen bemyndiger tilsynsmyndigheden -typisk kommunen - til på baggrund af særvilkå rat træffe beslutning om, hvordan disse skal opfyldes efter reglerne i den sociale lovgivning. Normalt er der vide beføjelser til at tilpasse vilkårene efter den dømtes aktuelle behov.

Ungdomssanktionen sikrer, at den unge fastholdes i et behandlingsforløb, der på længere sigt kan få ham eller hende på ret kurs især ved at styrke mulighederne for uddannelse og beskæftigelse. Det er retten, der på baggrund af en indstilling fra de sociale myndigheder i den unges opholdskommune, dømmer den unge til ungdomssanktion, mens det er de sociale myndigheder der har ansvar for indhold og gennemførelse af sanktionen.

Ungdomssanktionen blev indsat i straffelovens §74 a i juni 2001 og trådte i kraft med virkning fra 1. juli 2001.